Sidste år deltog jeg i kommunalvalgsprocessen i Aarhus.

Organisation

Danmark har kommunalvalg (kommunalt og regionalt) hvert fjerde år, den 3. tirsdag i november. Ja, den dag. Har du lyst til, kan du allerede nu booke dagen i kalenderen.

Til at begynde med modtager hver vælger sit valgkort med posten. Valgstedet står på kortet samt hvilket bord han skal gå.

Frivilige til rådighed for demokrati

Som de fleste offentlige danske arrangementer vil man benytte af den meget stærke frivillighedskultur. Myndighederne vil bede om borgernes bidrag til at bemande valgstederne. Det er kun “ledelsen”, der ville være professionelle, a.k.a offentlige ansatte. Jeg synes alligevel det er en effektiv måde at sikre demokratiet.

Aarhus Kommune (og de fleste af de andre danske kommuner formentlig) har åbnet en del af sin hjemmeside, så folk, der gerne vil deltage til demokratiets fest, kan tilmelde sig med CPR og NemID

Valgets gennemførelse

Først skal frivillige være fysisk til stede cirka en time før ​​valgstedets åbning, dvs omkring kl. 7.00. Vi bliver informeret om, hvordan dagen vil forløbe. Og at vi skal holde os inden for valgstedets rammer, indtil afstemningen er godkendt.

Afstemningen begynder klokken 8.00 med valgstedsformanden som ringer valgklokken.

Her begynder den virkelige forskel med Frankrig.

I Frankrig

Afstemning i Frankrig er ekstremt kodificeret:

• tage stemmesedler og en kuvert
• bevis din identitet
• underskrive registret
• gå ind i stemmeboksen og læg den valgte stemmeseddel i kuverten

Osv…

Helt op til den måde, du skal lægge stemmesedlen i kassen (en gransker står foran dig, hans hånd på urnen, som har en mekanisk tæller, og når stemmesedlen er fældet skal granskeren sige på en tydelig måde “Stemt” ).

En fransk, gennemsigtig stemmeboks.
Rama, CC BY-SA 2.0 FR, via Wikimedia Commons

Senere bliver tælleoperationer også kodificeret.

Dette gør det ret svært at lave en fejl i stemmeoptællingen: Hver stemmeurn er tydeligt identificeret, og antallet af konvolutter og vælgere tælles.

I Danmark

I Danmark er vælgerne fordelt efter gadernes navne.

Hver vælger ankommer foran bordet han hører til, giver sit valgkort og beviser identiteten ved at angive sin fødselsdato. I henhold til loven bør vi være i stand til at bede om endnu et identitetsbevis, hvis det er nødvendigt, men det gør vi faktisk aldrig. Vi har bare ikke brug for mere.

Undervejs noteres vælgerens nummer for at holde optællingen af, hvor mange der har afgivet deres stemme. Og vi beholder valgkortet. Vælgeren modtager herefter sine to stemmesedler: en hvid til kommunalvalget og en gul til den regionale.

Og vi taler ikke om små stemmesedler vel!

Bom

Danske stemmesedler er bare enorme.

Det skyldes, at danske valg foregår under et præferencesystem, hvor man kan indstille en bestemt person på en liste, eller blot stemme på en liste. For hele Aarhus kommune var der således 200 kandidater til 31 mandater. Og alle, fra Lisbjerg til Viby, kan stemme på den person eller det parti, de ønsker.

Stemmesedlerne tælles herefter efter partierne OG den enkelte person i det pågældende parti.

Når stemmesedlerne er afleveret, kan personen gå til stemmeboksen. Så er det “formelle” arbejde for granskningen færdig.

Hvad ? Hvad med alt det andet som… Konvolutten, optællingen i realtid og alt det andet ?

Nej. Intet af det. Men…

I stemmeboks hemmeligheden sætter borgeren sit kryds. Når dette er gjort, kommer man ud af stemmeboksen, sedlen foldet og smider den blot, så godt man kan, ind i den nærmeste pap urn.

Stemmeurnerne

Hvid stemmeseddel i den kommunale stemmeurn og gul i den regionale stemmeurn. Eneste indrømmelse til det kaos, der vil udspille sig om aftenen.

Øh

Ja. Ingen gennemsigtig stemmeboks… Ingen konvolut…

Stemmesedlen er simpelthen for stor og for lang til, at nogen kan vide med det blotte øje, hvem der blev stemt på.

Og tilstedeværelsen af ​​frivillige rundt omkring, sørger for, at ingen propper en stemmeurn eller hvad som helst. Hele operationen forbliver offentlig. Igen, ligesom mange ting i Danmark, er det ret uformelt. Tag det roligt.

Der skal spises.

Aarhus Kommune forkæler sine frivillige. I de forskellige pauser får vi kaffe, te, morgenmad, den uundgåelige kage, frokost og aftensmad.

Man kan ikke rigtigt klage.

Vælgerne ankommer i bølger, først lige ved åbningen med folk, der stemmer inden de går på arbejde. Så er det nogenlunde stil og roligt indtil omkring middagstid, hvor nogle benytter deres pause til at stemme. Og så til sidst den store bølge efter arbejde.

Og denne var stor.

Vi kan også genkende folk, når de ankommer i gruppe:

• Hele familien. Faderen, moderen og de voksne børn der stadig bor hjemme. De følger hinanden i registret med samme navn.
• Unge kæresteparer, der ankommer sammen (de bor sammen og følger hinanden i matriklen, men har ikke samme navn, de holder hinanden i hånden).

Bliv i lang tid…

Den sidste vælger kommer ind lige før den skæbnesvangre time, men han vil tage godt 10 minutter at træffe sit valg.

Når hans stemmeseddel gled, begynder vi at tælle. Og der begynder en helt anden historie.

Organiseret kaos … eller næsten.

Kan du huske de gigantiske stemmesedler?

Nå, nu skal vi vælte stemmeurnerne i store bunker på borde og prøve at ordne det hele.

Foto : Henning Bagger, Ritzau

Uden instruktioner. Så til at starte med laver vi stakke af sedler. Bare det, batterier.

Nå, uden instruktioner… Næsten. Vi får besked på at sortere disse i bunker. Dernæst “Social-Demokrater”, “Venstre” eller “øvrige”. Genialt som retningslinjer huh.

Jeg er overbevist at der skulle planlægges bedre.

Ah også husker du ?… ingen forskel mellem vælgerne på det eller det andet bord… Så faktisk ser det ud til, at hele valgstedet kun var en gigantisk stemmeurn. Og så hvis der er nogle fejl, er det svært at se, hvor det gik galt.

Okay, lad os så småt komme i gang:

• Alle tager en pakke stemmesedler.
• Find på hver stemmeseddel, hvor krydset er, hvis der er et.
• Læg stemmesedlen på den nærmeste bunke svarende til den pågældende politiske gruppe.

Alt dette mens du går, løber, prøver ikke at forstyrre andre. Kaotisk.

Men begynder så gradvist at stige bunker…

• Til sidst begynder folk at sortere de “øvrige” bunker.
• Endelig ender vi med at lave en bunke til hver politisk gruppe.

Og til sidst tæller vi batterierne. For at gøre dette laver vi pakker med 25 stemmesedler, så sætter vi en elastik, og 4 pakker, det er 100, så vi sætter en anden stor elastik. Og da vi indser, at det er meget nemt at lave en fejl med det, tøver vi ikke med at tælle hver pakke flere gange for at kontrollere.

Dette er til sorteringen af ​​kommunalvalget som vi er færdige med omkring kl 22.

Formanden for valgstedet sidder foran stemmesedlerne. Første stack i baggrund er Soc-Dem. Lige efter, Konservative. Man kan nemlig gæt hvem fik de meste stemme her i Viby.

Så går vi videre til regionsvalget og der, da vi fik læret lidt, starter vi direkte med at sortere bunkerne efter de politiske partier. Og det går hurtigere.

Optælling stemmesedlerne. Rugbrødsarbejde mæssig.

Således laver vi lidt efter lidt bunker. Så går vi over til at tælle, og pludselig fandt jeg mig selv ansvarlig for at tælle Socialdemokraterne. Men det er bare “sådan”. Ukoordineret. Til sidst spørger valgstedets embedsmænd om tallene for hvert parti. Og hver “tæller” giver sine numre, og vogter jaloux på sin bunke stemmesedler, for de må ikke blive bort.

Alt dette går ind i et Excel-ark sendt til rådhuset. Omkring klokken 23.00.

Så venter vi.

Klokken 23.50 ser vi den tekniske chef henvende sig til valgstedets formand, give ham en telefon.

Afstemningen er godkendt.

Vi kan tage hjem. Lige før midnat.

Det ser ud til, at det ikke er for sent. Ved forrige valg kunne de frivillige først tage af sted kl 01.

Og desuden er det ikke slut! For vi talte kun stemmesedlerne efter de politiske partier. Stemmesedlerne vil blive kørte et eller andet sted og tælles endnu en gang efter de personlige stemmer. For at vide hvor mange individuelle stemmer hver valgt embedsmand modtog, og udregningen af ​​mandatfordelingen efter stemmesedlerne “kun for partierne”.

Dansk politik er i sidste ende ret rodet bag kulisserne.